Solceller til huset: pris, besparelse og regler

Solceller på et dansk hus koster omkring 70.000 kr. inkl. moms for 6 kWp i vores prismodel, der bygger på få husejerpriser for anlæg med batteri, og giver 960–1.100 kWh om året pr. kWp på et sydvendt tag. I vores regneeksempel for et parcelhus i København (DK2, 4.500 kWh om året uden elvarme, uden batteri, uden årlig stigning i elprisen, håndværkerfradrag for én ejer) er værdien cirka 3.900 kr. det første år, og anlægget er tjent hjem på cirka 14 år med elafgiften tilbage fra 2028. Fortsætter den lave elafgift, tager det cirka 18 år. Tallene er skøn efter samme model som beregneren, ikke et tilbud.

Vil du have priser på dit eget tag, kan du bede op til tre installatører i nærheden om en pris og selv vælge en af dem. Kun den installatør du vælger, får dit navn, din e-mail og dit telefonnummer. Det er gratis og uforpligtende, men vi kan ikke love at der kommer priser, hvor mange eller hvornår.

Sådan virker solceller på et hus

Solceller, solpaneler og solcellepaneler bruges om det samme. Strengt taget er solcellerne de små celler der sidder samlet i paneler bag glas, og de laver strøm når det er lyst. En solfanger varmer i stedet vand og er et andet produkt.

Et solcelleanlæg består af:

• paneler, der laver jævnstrøm i dagslys;
• montagesystemet, der holder panelerne fast på taget;
• en inverter (på dansk også kaldet vekselretter), der laver jævnstrømmen om til den vekselstrøm huset bruger; læs mere i guiden om inverter til solceller;
• tilslutningen i husets eltavle med sikringer og afbrydere;
• elmåleren, som netselskabet indstiller til at måle både købt og solgt strøm.

Nye anlæg i Danmark bliver oprettet i afregningsgruppe 3, som kaldes øjebliksafregning. Det betyder at strømmen bliver brugt i samme øjeblik den produceres, og at overskuddet bliver solgt til elnettet med det samme. Den strøm du bruger direkte fra panelerne, kommer aldrig forbi måleren, så du betaler hverken elafgift eller nettarif af den. Nettoafregning, hvor salg og køb blev modregnet over en time eller et år, er lukket for nye anlæg og gælder kun for anlæg der allerede er med i ordningen.

I praksis: en kWh du selv bruger, sparer dig for hele den variable elpris. En kWh du sælger, giver kun spotprisen minus gebyrer. Jo mere af solstrømmen du bruger mens solen skinner, desto bedre økonomi.

To enheder står i ethvert tilbud. kWp (kilowatt peak) er panelernes samlede mærkeeffekt under standardiserede testforhold, altså anlæggets størrelse. kWh er den energi anlægget faktisk producerer over tid. Et anlæg på 6 kWp giver altså ikke 6 kWh hver time; i København giver det cirka 6.200 kWh på et år.

Hvor meget strøm solceller på taget giver i Danmark

Et sydvendt tag med 30 graders hældning giver cirka 960–1.100 kWh om året pr. kWp, afhængigt af hvor i landet du bor. Tallene kommer fra PVGIS, EU-Kommissionens solmodel, som også ligger bag vores beregner. Det er langsigtede gennemsnit; et enkelt år kan være solrigere eller mere gråt.

Forskellen mellem landsdelene er lille: Aarhus ligger cirka 8 % under København (960 ÷ 1.038 = 0,92), og Bornholm ligger højest. Forskellen mellem årstiderne er til gengæld stor. I København giver en kWp cirka 144 kWh i juni men kun cirka 16 kWh i december, altså cirka en niendedel. Fra november til februar kommer kun cirka 11 % af årets produktion (Odense). Solceller dækker derfor især den strøm du bruger fra forår til efterår.

Retningen betyder også noget. I Odense giver et øst- eller vestvendt tag med 30 graders hældning cirka 800 kWh pr. kWp, cirka en femtedel mindre end et sydvendt, og et fladt tag med panelerne liggende vandret cirka 830 kWh. Skygge fra træer, skorstene og nabohuse kan koste meget, og derfor bør en installatør altid se på dit tag. Guiden hvor mange solpaneler skal jeg bruge? viser hvordan du regner en størrelse ud fra dit forbrug.

Hvad solceller koster

Der findes ingen officiel prisstatistik for solceller i Danmark. Vores prismodel er sat ud fra få priser danske husejere har oplyst i debatfora i 2025–2026, de fleste for anlæg med batteri, hvor solcelledelen er regnet ud ved at trække batteriet fra; der er ingen oplyste husejerpriser for solceller alene. Prissider viser 90.000–95.000 kr. for 6 kWp. Modellen giver 40.000 kr. plus 5.000 kr. pr. kWp inkl. moms for et almindeligt anlæg på et skråtag:

Prisen pr. kWp falder, jo større anlægget bliver: 70.000 ÷ 6 ≈ 11.700 kr. pr. kWp for 6 kWp mod 90.000 ÷ 10 = 9.000 kr. for 10 kWp. Husejere fortæller at el-arbejde og tilmelding koster nogenlunde det samme uanset antallet af paneler. Stillads og en almindelig montering er med i modellen; tagreparationer, en ny eltavle og gravearbejde er ikke. Husejere i debatfora har oplyst priser på cirka 99.000–130.000 kr. for anlæg på 6,5–15 kWp med batteri, enkelte med ekstraudstyr. Det er få priser, så brug dem som pejlemærke, og få skriftlige tilbud på netop dit tag. Beregneren kan vise lidt andre beløb for samme størrelse fordi den regner med et helt antal paneler.

Solceller og batterier har 25 % moms, også på anlæg under 50 kW, og alle priser her er inkl. moms; skat og fradrag for solceller forklarer hvorfor nogle prissider skriver noget andet. Arbejdslønnen giver håndværkerfradrag på højst 9.000 kr. pr. person i 2026, cirka 26 % værd. Med en arbejdsløn på cirka en fjerdedel af prisen (vores antagelse) rammer et anlæg til 70.000 kr. loftet, så fradraget er 9.000 × 0,26 = 2.340 kr. for én ejer.

Hvad koster solceller? går i dybden med priser efter størrelse og hvad der gør et anlæg dyrere, og sammenlign tilbud på solceller viser hvordan du læser et tilbud linje for linje.

Hvad en kWh fra dine solceller er værd

Solstrøm giver penge på to måder, og de er meget forskelligt værd:

1. Strøm du selv bruger, sparer den variable del af elregningen: spotprisen med elselskabets tillæg, elafgiften, Energinets tariffer og netselskabets nettarif, plus 25 % moms. Faste abonnementer hos netselskab og elselskab bliver på regningen.
2. Strøm du sælger, giver spotprisen i det tidsrum du sælger, minus Energinets og netselskabets tariffer for indfødning og elselskabets gebyr. Som privat ejer lægger du ikke moms på det du sælger så længe salget er under 50.000 kr. om året (momsloven § 48).

Sådan er tallet for DK2 bygget op: spotprisen i solens timer på 50,8 øre i gennemsnit, et tillæg til elselskabet på cirka 6 øre (vores antagelse), elafgift på 0,8 øre, Energinets tariffer på 11,5 øre og en nettarif på 21,5 øre i solens timer, i alt 90,6 øre før moms, og 90,6 × 1,25 ≈ 113 øre med moms. Spotpriserne er fra 1. oktober 2025 til 30. september 2026, vægtet efter hvornår panelerne producerer, og tarifferne er 2026-tariffer. Nettariffen er medianen for husstandene i prisområdet; hos dit netselskab giver det typisk 0,96–1,06 kr. i DK1 og 1,05–1,16 kr. i DK2.

Fra 1. januar 2028 stiger elafgiften fra 0,8 øre til cirka 72,7 øre pr. kWh i 2026-priser. For et hus uden elvarme lægger det (72,7 − 0,8) × 1,25 ≈ 0,90 kr. til hver kWh det køber, og dermed til hver kWh solcellerne sparer. Solgt strøm påvirkes ikke. Har huset varmepumpe eller elvarme og elvarmesats, betaler det kun 0,8 øre af forbruget over 4.000 kWh om året, også efter 2028, så stigningen betyder mindre; det forklarer elafgift og solceller.

I praksis: med 2026-priser er en kWh du selv bruger, cirka 2,3 gange så meget værd som en du sælger (1,13 ÷ 0,49 i DK2). Fra 2028 bliver den cirka 4 gange så meget værd i et hus uden elvarme (2,03 ÷ 0,49). Derfor betaler det sig at køre vaskemaskine, opvaskemaskine og ladning af elbil mens solen skinner.

Hvorfor andre ejere får mindre for deres overskud. Solcelleejere i debatfora fortæller at de får næsten ingenting for strømmen midt på dagen om sommeren, og nogle slukker for salget når prisen er negativ. Det passer med tallene: spotprisen i solens timer var kun 64 % (DK1) og 66 % (DK2) af årets gennemsnit, og 9,7 % af produktionen i DK1 faldt i kvarterer med negativ pris (4,3 % i DK2). Vores 0,45 og 0,49 kr. er et gennemsnit for hele året, og dyrere timer om foråret, efteråret og vinteren trækker det op. Et andet år kan give en anden værdi; sælg overskudsstrøm forklarer hvordan afregningen fungerer.

Hvad solceller sparer: fire huse

Et parcelhus i København (DK2, 4.500 kWh om året, ingen elvarme) med 6 kWp på et sydvendt tag producerer 6.225 kWh om året. Huset bruger selv 1.318 kWh (21 %) og sælger 4.907 kWh. Det giver 1.318 × 1,13 + 4.907 × 0,49 ≈ 3.900 kr. det første år. Efter håndværkerfradrag koster anlægget 67.660 kr. i vores prismodel, så det er tjent hjem på cirka 14 år med elafgiften tilbage fra 2028, og på cirka 18 år hvis den lave elafgift fortsætter. Solcellerne dækker cirka 29 % af husets forbrug; resten køber huset som før, især om aftenen og om vinteren. Hvert trin og alle antagelser står i kan solceller betale sig?.

Aarhus tager længst tid fordi byen får mindst sol pr. kWp af de fire, og strømmen er billigere i DK1. Esbjerg-huset har et stort anlæg på et lille forbrug og sælger 8.567 kWh om året, så det er mest følsomt for spotprisen. Husejere i debatfora fortæller om tilbagebetalingstider på 9,5–18 år for anlæg købt i 2024–2025, og det spænd passer med vores eksempler. Et hus med varmepumpe og elvarmesats får mindre ud af stigningen i 2028; solceller og varmepumpe regner på det.

Tiderne er længere end i nogle sælgeres beregninger som husejere har delt i debatfora. Kortere tider kan bygge på en højere værdi pr. kWh, på at al strøm værdisættes til husets gennemsnitlige elpris, eller på indtægter fra et batteri som ingen kan love. Beregneren regner som standard med at elprisen stiger 4 % om året; det er en antagelse, ikke en prognose, og med den er huset i København tjent hjem på cirka 12 år med elafgiften tilbage fra 2028.

Batteri: hvad det ændrer

Et batteri gemmer solstrøm du ellers ville sælge, så du kan bruge den om aftenen. I eksemplet fra København hæver et batteri på 10 kWh den andel af solstrømmen huset selv bruger, fra 21 % til 56 %, og værdien det første år fra 3.894 kr. til 5.147 kr., altså cirka 1.250 kr. mere. Batteriet koster 38.000 kr. ekstra i vores prismodel, og fradraget stiger ikke fordi det allerede er på loftet. Med elafgiften tilbage fra 2028 er anlægget med batteri tjent hjem på cirka 13,6 år; fortsætter den lave elafgift, tager det cirka 21,4 år. Solceller med batteri regner på størrelse og økonomi.

Tre ting at vide før du beslutter dig:

• Batteriet giver kun håndværkerfradrag sammen med solceller. Et husbatteri uden solceller giver ikke fradrag; hjemmebatteri uden solceller gennemgår regnestykket.
• Et batteri giver ikke automatisk strøm under en strømafbrydelse. Efter reglerne for nettilslutning skal et solcelleanlæg koble sig fra elnettet når nettet falder ud. Skal huset have strøm, skal anlægget have en nødstrømsfunktion der adskiller huset fra nettet; spørg efter den i tilbuddet.
• Indtægter fra netbalancering er ikke med i vores tal. Husejere i debatfora beskriver tilbud med faste beløb om måneden for at stille batteriet til rådighed for elnettet, og bonusser der kun gjaldt en periode. Regn ikke med den slags som fast indtægt.

Batteri til solceller forklarer selve batteriet og prisen pr. kWh, og batteri til eksisterende solceller handler om at bygge et batteri på bagefter. Har du et ældre anlæg med nettoafregning, så spørg netselskabet hvad et batteri betyder for din afregning før du bestiller det. Batteriet skal under alle omstændigheder tilmeldes før arbejdet begynder.

Sælg overskudsstrømmen

Den strøm du ikke selv bruger, sælger du til et elselskab. Du skal selv indgå en produktionsaftale med et elselskab der vil købe din overskudsproduktion. Elselskabet betaler spotprisen og trækker Energinets tariffer for indfødning, netselskabets indfødningstarif og sit eget gebyr fra. Gebyrerne er typisk 0–3 øre pr. kWh, og nogle elselskaber tager et månedligt gebyr hvis du ikke også køber din strøm hos dem. Sammenlign derfor både hvad du får for solgt strøm, og hvad du betaler for købt strøm.

Strøm du selv bruger, er skattefri; sælger du for mere end 7.000 kr. om året, er 60 % af det overskydende skattepligtigt, og skat og fradrag for solceller har reglerne. Sælg overskudsstrøm sammenligner aftalerne og viser hvordan du slukker for salget når prisen er negativ.

Fradrag og tilskud

Fradraget kommer bagefter gennem skatten, ikke som rabat på fakturaen, så du skal kunne betale hele beløbet først. Loftet gælder pr. person, så er I to i husstanden, har I hver et loft på 9.000 kr. Har du elbil, kan en ladestanderoperatør fra 2026 få elafgiften refunderet for opladning hjemme, også når huset har solceller; elafgift og solceller forklarer hvordan. Skat og fradrag for solceller har alle betingelserne og flere eksempler.

Regler: autorisation, tilmelding og byggetilladelse

Mange af de klager husejere skriver om, handler om det der sker efter salget: anlæg der ikke blev tilmeldt, så ejeren ikke kunne sælge strøm i flere måneder, eller en inverter der var registreret forkert. Installation af solceller gennemgår tilmeldingen trin for trin, og vælg en solcelleinstallatør viser hvad du skal tjekke hos firmaet.

DK1 eller DK2: prisområde og netselskab

Danmark har to prisområder for el. DK1 er Vestdanmark, vest for Storebælt, med Jylland og Fyn. DK2 er Østdanmark, øst for Storebælt, med Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm. Har du et postnummer under 5000, bor du i DK2; fra 5000 og op bor du i DK1. Beregneren finder prisområdet ud fra din adresse.

Netselskabet er det selskab, der ejer elnettet hos dig, og det står på din elregning. Det opkræver nettariffen, som afhænger af tidspunktet: lavlast fra kl. 0 til 6, højlast fra 6 til 17 og fra 21 til 24, og spidslast fra 17 til 21, med højere satser i vinterhalvåret fra oktober til marts. Hos Radius, der er netselskab for de fleste husstande i DK2, er spidslast om vinteren cirka seks gange dyrere end højlast om sommeren; satserne står nederst på siden.

I praksis: solcellerne producerer mest i højlast midt på dagen, hvor nettariffen er lav. Det er en af grundene til at et batteri der flytter strøm til spidslast om aftenen, kan være mere værd pr. kWh. Netselskabet er ikke det samme som elselskabet: elselskabet køber og sælger strømmen, og det er hos elselskabet du skriver produktionsaftalen.

Passer solceller til dit hus?

Jo flere punkter der passer, desto bedre er udgangspunktet.

• Taget. Det vender nogenlunde mod syd, øst eller vest, har lidt skygge og skal ikke skiftes de næste mange år.
• Forbruget. Du bruger meget strøm fra forår til efterår, fx til varmepumpe, elbil eller pool.
• Dagtimerne. Der er nogen hjemme om dagen, eller du kan flytte vask, opvask og ladning til solens timer.
• Tiden. Du regner med at bo i huset længe nok til at nå tilbagebetalingstiden.
• Reglerne. Lokalplanen tillader solceller, huset er ikke fredet eller bevaringsværdigt, og panelerne kan holde afstanden til skel.
• Økonomien. Du kan betale hele prisen først fordi håndværkerfradraget først kommer via skatten.

Fra idé til anlæg der kører

Tag beslutningerne i denne rækkefølge, så du ikke vælger produkt eller tilbud før du ved hvad huset har brug for.

1. Find dit forbrug. Dit årsforbrug i kWh står på elregningen og på Eloverblik. Notér tagets retning, hældning, skygge og stand, og hvor eltavlen sidder.
2. Regn på dit tag. Størrelse, produktion, pris og tilbagebetalingstid for din adresse regner du ud i beregneren. Resultatet ser du med det samme, og priser på dit eget tag kan du bede om her, som beskrevet øverst.
3. Indhent tilbud. Bed installatørerne om en besigtigelse af tag og eltavle og om skriftlige tilbud på samme størrelse, med præcise modeller, arbejdsløn for sig og tilmelding med i prisen. Sammenlign tilbud på solceller viser hvad du skal sammenligne og hvilke rettigheder du har.
4. Tjek firmaet. Slå det op i autorisationsregisteret, læs garantierne, og betal ikke store beløb forud; vælg en solcelleinstallatør har tjeklisten.
5. Installationen. Installatøren tilmelder anlægget til netselskabet, monterer og tilslutter det og melder det færdigt. Installation af solceller gennemgår hvad der sker hvornår.
6. Måleren og aftalen. Netselskabet indstiller måleren til at måle både købt og solgt strøm. Skriv en produktionsaftale med et elselskab, så du får betaling for overskudsstrømmen.
7. Fradraget. Skriv arbejdslønnen på din forskuds- eller årsopgørelse som håndværkerfradrag.

Når anlægget kører

Et solcelleanlæg passer i store træk sig selv. Følg produktionen i inverterens app: et anlæg på 6 kWp i København giver cirka 870 kWh i en gennemsnitlig juni (6 × 144 kWh). Ligger appen langt under det i en solrig måned, eller falder produktionen pludselig, så kontakt installatøren. Gå aldrig på panelerne, og lad tagarbejde være op til folk med det rigtige udstyr. Sne på panelerne koster lidt strøm, men vinteren står kun for en lille del af årets produktion.

Garantierne gælder forskellige ting: produktgarantien dækker fejl på panelerne, effektgarantien lover en vis ydelse efter et antal år, inverteren har sin egen garanti, og installatøren hæfter for arbejdet. Gem alle garantibeviser og datablade, og spørg hvem du skal henvende dig til hvis installatøren lukker. Spørg også dit forsikringsselskab om anlægget er dækket af husforsikringen. Skal taget skiftes inden for få år, er det billigere at gøre det før panelerne kommer op.

Satser og priser der ændrer sig

Flere guider om solceller

• Pris og økonomi: hvad koster solceller?, kan solceller betale sig?, sælg overskudsstrøm, elafgift og solceller og skat og fradrag.
• Batteri: solceller med batteri, batteri til solceller, batteri til eksisterende solceller, hjemmebatteri uden solceller og bedste solcellebatteri.
• Køb og installation: vælg en solcelleinstallatør, sammenlign tilbud, installation af solceller, byggetilladelse og hvor mange solpaneler skal jeg bruge?.
• Udstyr: inverter til solceller, bedste solpaneler, solcelletag og alle mærker vi skriver om, fx Huawei, Growatt, Deye, Pylontech og JA Solar.
• Dit hus: solceller og varmepumpe.
• Sådan arbejder vi: vores redaktionelle metode forklarer hvordan regneeksemplerne bliver lavet og tjekket.

Ofte stillede spørgsmål

Kan solceller betale sig med en lav elafgift?

Ja, men det tager længere tid end mange regner med. Mens elafgiften er 0,8 øre pr. kWh, sparer en kWh du selv bruger, cirka 1,02–1,13 kr. med 2026-priser. I vores fire regneeksempler for huse uden elvarme er anlæggene tjent hjem på cirka 13–16 år med elafgiften tilbage fra 2028, og på cirka 17–21 år hvis den lave elafgift fortsætter, begge uden årlig stigning i elprisen. Det afgørende er hvor meget af solstrømmen du selv bruger.

Hvad får jeg for strømmen når spotprisen er nul eller negativ?

Ingenting, og er prisen negativ, kan det koste dig at sælge hvis din aftale følger spotprisen; et elselskab skriver fx at solcelleejere skal betale for at komme af med strømmen når elpriserne er negative. Derfor fortæller solcelleejere i debatfora at de slukker for salget i de kvarterer, fx med inverterens styring. I DK1 faldt 9,7 % af solcellernes produktion i kvarterer med negativ pris fra oktober 2025 til september 2026. Over hele året var en solgt kWh alligevel cirka 0,45 kr. værd i DK1 og 0,49 kr. i DK2 fordi andre timer var dyrere.

Virker solcellerne hvis strømmen går?

Nej, ikke et almindeligt anlæg. Efter reglerne for nettilslutning skal et solcelleanlæg koble sig fra elnettet når nettet falder ud. Vil du have strøm under en afbrydelse, skal anlægget have en nødstrømsfunktion der adskiller huset fra nettet, som regel sammen med et batteri. Spørg efter det i tilbuddet hvis det er vigtigt for dig.

Hvor meget dækker solcellerne om vinteren hvis vi har varmepumpe?

Ikke meget. Fra november til februar kommer kun cirka 11 % af årets produktion, og det er netop da en varmepumpe bruger mest strøm. I vores eksempel fra Aarhus med varmepumpe, 10.000 kWh om året og 8 kWp bruger huset 27 % af solstrømmen selv, og solcellerne dækker cirka en femtedel af husets forbrug. Har huset elvarmesats, betyder stigningen i elafgiften i 2028 mindre for det; elafgift og solceller forklarer hvorfor, og solceller og varmepumpe regner på vinteren måned for måned.

Må jeg sætte solceller op selv?

Kun delvis. Køber du et samlet sæt med monteringsvejledning, må du selv montere og samle panelerne, men som privat ejer må du ikke selv tilslutte anlægget: tilslutningen i eltavlen og tilmeldingen til netselskabet skal laves af en autoriseret elinstallatør. Senere reparation og vedligeholdelse skal laves af en autoriseret elinstallatør eller et firma der som erhverv reparerer og vedligeholder solcelleanlæg. Solceller med stikprop i en almindelig stikkontakt er ikke tilladt.